Vision Serien.
Målet med Vision Serien har fra starten været, at overgå alt hvad vi tidligere har lavet. For at opnå dette, har det været nødvendig at bruge materialer vi ikke tidligere har benyttet, og selve opbygningen af kablerne er også væsentlig anderledes.
Denne kabelserie adskiller sig grundlæggende fra alle vores tidligere modeller, ved udelukkende at anvende UPOCC (Ultra pure – Ohno Continuous Casting) kobbertråd til alle modeller.
Ohno Continuous Casting er en støbeproces udviklet af professor Ohno fra Chiba Institute of Technology i 1982. Denne proces eliminerer tværgående krystaller i materialet, og kaldes også single crystal copper. Kobberet opnår en højere renhed og en super glat overflade under denne proces. Det betyder at elektronerne ikke skal vandre fra et krystal til et andet i hele kablets længde, med store lydmæssige fordele.
Stikkene til Vision Serien ej nøje udvalgt og udgør sammen med OCC trådene en samlet helhed, der er meget svær at opnå.
Disse kabler er enestående.
De har fuld kontrol fra den dybeste bas til den øverste diskant. Samtidig med en musikalitet der sjældent er hørt.
Et must for alle musikelskere.
Vision Serien fremstilles som signalkabel, højttalerkabel, power kabel, digitalkabel, USB kabel og tonearmskabel.
I Vision Serien er signalkablerne opbygget af en enkelt UPOCC kobbertråd i hver leder. Tråden er lydmæssig optimeret i dimension til netop dette kabel. Trådene er omflettet med bomuldsfibre og forseglet mod korrision. Hver enkelt leder er elektrisk skærmet mod støj, og afstanden internt mellem lederne og skærmene er optimeret til lavest mulige kapacitet, hvilket sikrer bedst mulige lyd. Denne opbygning giver også minimum af ophobning af statisk elektricitet og beskytter mod vibrationer. Se tegning.
Vi har valgt XLR og RCA stik fra ETI Research til disse kabler. Kryo serien fra ETI er lavet af forsølvet kobber og udgør sammen med OCC trådene en samlet helhed, der er meget svær at opnå.
Højttalerkablerne opbygget af 3 x 7 UPOCC kobbertråde (21) i hver leder. Mere end 10 kvadrat millimeter pr. leder (AWG 7). Trådene er lydmæssig optimeret i dimension til netop dette kabel. Trådene er omflettet med bomuldsfibre og forseglet mod korrision. Hver enkelt leder er elektrisk skærmet mod støj, og det er muligt at jordforbinde skærmene, hvilket giver endnu bedre lyd. Denne opbygning giver også minimum af ophobning af statisk elektricitet og beskytter mod vibrationer. Se tegning.
Vi har valgt spadestik fra ETI Research – Kryo Serie – til disse kabler. Kan du ikke bruge spadestik, kan der leveres bananstik i forsølvet kobber i stedet, med samme gode lyd.
Power kablerne opbygget af ikke mindre end 36 stk. UPOCC kobbertråde i hver leder til overførsel af strøm (AWG 10). Trådene er lydmæssig optimeret i dimension til netop dette kabel. Lederen til jordforbindelse er opbygget af 12 stk. OCC sølvbelagte kobbertråde (AWG 9). Trådene er omflettet med bomuldsfibre og forseglet mod korrision. Kablet er elektrisk skærmet mod støj. Denne opbygning minimerer ophobning af statisk elektricitet og beskytter mod vibrationer.
Vi har valgt sølvbelagte kobber stik fra Furutech’s NCF serie til disse kabler.
I Vision Serien er digitalkablerne opbygget af UPOCC kobbertråde. Der anvendes en enkelt tråd til 75 ohms kabler (BNC) og 2 tråde til 110 ohms kabler (XLR).
Trådene er lydmæssig optimeret i dimension til netop dette kabel. Trådene er omflettet med bomuldsfibre og forseglet mod korrision. Lederne er dobbelt elektrisk skærmet mod støj. Denne opbygning giver også minimum af ophobning af statisk elektricitet og beskytter mod vibrationer.
Vi har valgt XLR stik fra ETI Research til den balancerede version.
Til BNC versionen er valgt stik fra Furutech.
I Vision Serien er USB kablerne opbygget af 2 UPOCC kobbertråde til digitaloverførsel. Tråden er lydmæssig optimeret i dimension til netop dette kabel, og samlet på en måde så den rette impedans opnås. Trådene er omflettet med bomuldsfibre og forseglet mod korrision. Til overførsel af 5 Volt DC, er kablet lavet af OCC kobber som er forsølvet. Disse tråde er også omflettet med bomuldsfibre og forseglet. Digitaldelen og DC delen er lavet som 2 separate kabler der er skærmet hver for sig. Denne opbygning mindsker ophobning af statisk elektricitet og beskytter samtidig mod vibrationer.
Vi har valgt forgyldte kobber stik til USB kablet. Laves som A til B kabel.
Ret til ændringer forbeholdes.